Da jeg gik på arbejde den morgen havde jeg ikke den ringeste idé om, at jeg ville blive bortført og ført ud af landet til en oplevelse, som altid vil give mig kuldegysninger.
Midt på formiddagen blev jeg kaldt ind på min chefs kontor. Han havde noget meget vigtigt at drøfte med mig. Egentlig havde jeg gang i noget andet, men der var noget i hans stemme som fik mig til at smide alt hvad jeg havde i hænderne.
Da jeg kom ind på kontoret og havde lukket døren, så jeg 4 sortklædte personer pege på mig med pistoler. Jeg fik et chok! Hvorfor? Hvad? Men så kunne de sortklædte ikke holde masken, de flækkede af grin, mens de tog deres masker af.
Det var mine ”venner”, som ville bortføre mig til min polterabend. Min søde kone havde sørget for, at der var en lille kuffert med mine personlige ting – og mit pas.
Det viste sig, at vi skulle ud og flyve. Jeg fik ikke at vide, hvor vi skulle hen. Ved check-in fik jeg bind for øjnene. Det viste sit at vi skulle til Finland og tilbringe weekenden på et arktisk hotel – lavet af is. Temperaturen på hotellet var -18, så der var ikke brug for frysere. Det betød da også billige drinks, for der var is lige ved hånden.
I løbet af weekenden fik vi i den grad givet den gas: snescootere, langrend, lidt kold vodka og god mad. Det var en fantastisk tur. Og kold. Derfor kuldegysningerne.

Det er en lille øgruppe ud for Portugals kyst, der kun har oplevet seriøs turisme inden for de seneste 10 år. Så det var stadig et relativt uspoleret sted i forhold til så mange andre Atlanterhavs-ferieparadiser, og lokalbefolkningen virkede meget ydmyg over, at man havde lyst til at besøge deres ø.